Visualisering

Ξ august 5th, 2008 | → | ∇ Meditationer, Om meditation |

At visualisere betyder egentligbare at forestille sig noget. Kan du med lukkede øjne forestille dig f.eks. et æble ? Hvordan det ser ud ? Du bestemmer selv om det skal være et grønt eller et rødt æble. Vi har alle forskellige opfattelser af hvordan en ting skal se ud, så selvfølgelig findes der ikke nogen forkert visualisering af ting. Nogen kan ikke forestille sig en ting, som den ser ud i den virkelige verden, men ser objektet som f.eks. noget gennemsigtigt. Det er også i orden med sine lukkede øjne blot at forestille sig, at objektet er foran en. Det svarer til at føle, at objektet er der. Det er ikke vigtigt at skulle kunne se og huske alle detaljer for objektet. Det er vigtigere, at du er tilstede i nuet og følger meditationen frem for næsten at gå i panik over ikke at kunne se alle detaljer. Med tiden kan du træne dig til bedre visualiseringer.

Der findes rigtig mange meditationer, som gør brug af visualisering. Det skyldes, at det at visualisere faktisk frembringer objektet, som var det der i virkeligheden, -om ikke andet så for en kort stund. Du kan ikke visualisere en ny bil frem længe nok til, at du kan køre den. Men forestil dig visualisering af følelser og glæde. En sådan visualisering vil påvirke dit sind, -også efter meditationen.

Mange finder det lige til at visualisere ting. Men jeg hører lige så ofte at folk finder det svært.
Alle kan lære det. Her er nogle øvelser du kan øve dig med.

Luk øjnene og lad dit åndedræt falde lidt til ro inden du starter. Tag gerne øvelserne som en del af din meditation. Du kan også øve dig spontant i dagligdagen, men husk at du skal være i stand til at kunne fokusere på visualiseringen.

Tag øvelserne i den beskrevede rækkefølge, da hver øvelse bygger på den forrige.

1) Vælg en farve og udfyld dit bevisthedsområde (hele universet omkring dig). Forestil dig du sidder midt i en tåge med din farve.

2) Forestil til dig nu geometriske figurer i forskellige farver og former. F.eks. klodser, kugler, pyramider etc. Tag en figur ad gangen.

3) Forsøg nu at visualiser at figurerne roterer og bevæger sig i dit bevidsthedsrum. Lad figurerne forsvinde og genopstå. Det er her vigtigt at du træner, at fastholde fokus på det enkelte objekt; det skal beholde form og farve. Når du skifter objekt, skal du først lade det ene forsvinde før det andet opstår.

4) Prøv samme øvelse, men denne gang med andre dagligdagsobjekter. F.eks. frugter, personer m.m. Her skal du dog lade objekterne være så realistiske som muligt og lade dem beholde deres narturlige form og farve.

God fornøjelse!

 


Søg efter meditationstyps: